Soboku-Torii
Soboku-Torii
1 på lager
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Soboku-Torii er en moderne og minimalistisk fortolkning af den klassiske japanske torii-port, udført i massivt egetræ. Dens størrelse og afdæmpede udtryk gør den ideel som dekorativt og dragende element i hjemmet eller i rum præget af japansk ro og minimalisme.
Traditionelt set markerer torii-porten overgangen fra det almindelige til det hellige og findes typisk ved indgangene til Shinto-religionens templer. Denne version er skabt ud fra princippet soboku (素朴) – et japansk begreb, der kan oversættes som naturlig, enkel og ærlig – og netop disse værdier danner grundlaget for både designet og materialevalget, og er derudover også udtrykket der ses nedfældet i den mørke base.
Porten er konstrueret med kvadratiske søjler (hashira), en bred overligger (kasagi) og en simpel tværbjælke (nuki), alt sammen proportioneret som en helhed i tråd med japansk håndværkstradition. Designet forener visuelle træk fra den traditionelle Shinmei-stil af Torii-porte, hvor den flade overligger kombineres med en generel enkelthed uden ornamentik, samt de let skrånende søjler, som giver porten et løftet og dynamisk udtryk. Resultatet er en afbalanceret port, skabt til ære for japansk tradition.







Praktiske sager
Dimensioner
Højde: 32 cm
Dybde: 2,5 cm (Torii), 15 cm (Base)
Bredde: 46 cm
Vægt: Ca. 1,4 kg
Materialer
Torii'en er udført i traditionel egetræ og basen i røget eg - begge behandlet med kinesisk træolie og bivoks.
Man skal forvente at ingen Soboku-Torii vil ligne en anden, da træets årer og mønstre er unikke fra træ til træ.
Pleje og vedligehold
Med tiden kan det være nødvendigt at genopfriske træets udseende og overflade. Dette gøres bedst med en simpel klar trævoks, eventuelt bestående af bivoks.
Kontakt mig hvis yderligere information ønskes.